Om partnerskabet
Kystspecialisterne er et partnerskab mellem rådgivningsvirksomheder, der arbejder sammen for at skabe de mest optimale kystbeskyttelsesløsninger.
Kystspecialisterne repræsenterer de stærkeste fagligheder indenfor arealer og rettigheder, landskab, rekreation samt økonomi og finansiering. Vi arbejder tæt sammen med eksterne rådgivere som fx ingeniører og advokater i arbejdet med at skabe de bedste kystbeskyttelsesløsninger for kystbeskyttelseslaug og kommuner.
Vores fokus er at hjælpe dig godt og sikkert i mål med dit projekt.
NATOUR ApS
NATOUR ApS er en landskabstegnestue, som varetager rådgivning fra landskabsarkitektur til procesrådgivning og byplanlægning, og løser opgaver indenfor specialerne klimatilpasning, kystsikring, landskabsindpasning af tekniske anlæg, kvalitetsudvikling af havne, by- og landskabsrum, landskabsprojektering og mere traditionel planlægning.
NATOUR udvikler stedsspecifikke løsninger, hvor de fysiske anlæg udformes og integreres med henblik på at opnå et harmonisk samspil mellem by, omgivelser og anlæg. Den gode stedsspecifikke løsning kræver hensyntagen til de lokale interesser og ressourcer, stedets egenart, natur og landskab, samt en præcis og velovervejet tilgang til anlæggets arkitektur og design.
NATOUR tilbyder en rådgivning, hvor der er fokus på at skabe mest mulig værdi for de ressourcer, der investeres, og sammen skabe enkle, robuste og smukke relationer, planer og anlæg.
Vi håndterer dialog, tekniske undersøgelser, ansøgning og eventuel inddragelse af de nødvendige underrådgivere for at bringe projektet godt og sikkert i mål.
Mølbak Landinspektører A/S
Vi arbejder lokalt, nationalt og internationalt, og vi leverer rådgivning, løsninger og ydelser, der dækker alle facetter af landinspektørforretningen. Vi kan fx hjælpe med rådgivning i forbindelse med udvikling og planlægning af nye byområder samt med rådgivning i forbindelse med areal- og rettighedserhvervelse til lednings-, jernbane- eller vejanlæg.
Vores vigtigste aktiv er en stor stab af højt kvalificerede og dedikerede medarbejdere, som gør en forskel for vores kunder. Som kunde hos os kan du forvente høj faglighed, engagement og kvalitet - hver gang.
Vi arbejder i hele Danmark. Vores hovedkontor ligger i Roskilde på Sjælland, og vi har mindre kontorer i Aalborg, Aarhus, København, Køge og Næstved.
Mølbak Landinspektører A/S er Ledende Landinspektør for Statens Ekspropriationer til Banesager i hele landet. Som Ledende Landinspektør er vi ansvarlig for rådgivning i ekspropriationsprocesser samt matrikulære og tinglysningsmæssige berigtigelser.
Realise Danmark ApS
Realise Danmark ApS er en specialiseret økonomisk rådgivningsvirksomhed med fokus klimatilpasning, by- og arealudvikling og infrastruktur.
Vi skaber den økonomiske beslutningsgrundlag for investeringer i kystbeskyttelsesprojekter baseret på retvisende beregninger af cost-benefit samt opstilling af realiserbare finansieringsmodeller.
Udviklet & desinget af VivaBit